HAR DU BEHOVET?

EUROWEB HAR LØSNINGEN!


Hos euroweb bygger og udvikler vi vores løsninger baseret på mange års erfaringer med og viden om ikke blot IT-udvikling, men også om hvad markedet kræver i dag. Online handel er i en rivende udvikling, og der opleves større og større krav til virksomheder der udbyder e-handelsløsninger i dag.

Vi har gennem tiden løst en del opgaver for vores kunder. Nedenfor på denne side kan du læse mere om nogle af de opgaver, vi har udført og vores kunders erfaringer med euroweb som samarbejdspartner.

Har du lyst til at høre mere om euroweb samt indgå i en dialog omkring projekt i den virksomhed, som du kunne se euroweb løse er du meget velkommen til at kontakte os på:

Telefon 70 777 222 eller mail: info@euroweb.dk.

UDVALGTE CASES:

 

 

 


FÆRCH PLAST


 

 

Færch Plast er en af verdens største fabrikanter af plast-emballage til fødevareindsustrien. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere fordelt på tre fabrikker i hhv. Denmark, England og Tjekkiet, samt salgskontorer i Frankrig og England. Virksomheden er specialiseret indenfor plast-emballage til fødevareindustrien og har de sidste mange år haft en konstant vækst. Udfordringen for Færch Plast i relation til deres it-system er, at virksomheden har en uhyre omfattende produktportefølje med mange tusind produkter.

Virksomhedens b-t-b kunder består af store internationale fødevareproducenter. Disse kunder skal kunne identificere de produkter, der matcher deres behov i Færch Plasts portefølje udfra variable som dimensioner, materialer og farver. Ovenstående har historisk set været en stor udfordring for Færch Plasts it-leverandører, men en udfordring euroweb relativt hurtigt har løst. Euroweb har nu implementeret en løsning for Færch Plast, som performer over alle forventninger – både i relation til hastighed, fleksibilitet og brugervenlighed. 

 

 

EUROWEB LEVERER VAREN

Hos Færch Plast havde vi gennem længere tid været på udkig efter en it-leverandør, der kunne løse de udfordringer, vi stod med i relation til vores hjemmeside - specielt vigtigt var det i relation til vores it-løsning at finde en leverandør, der kunne levere en løsning, som tilgodeså vores behov for hastighed og fleksibilitet. Vi bad en håndfuld potentielle leverandører om at byde ind på opgaven. Euroweb var den, som bedst matchede vores behov, på de parametre vi vægtede. Samtidigt opfattede vi både prisen passende og viljen til at leverere varen som eksisterende hos euroweb. 

 

Anders Hedegaard Hansen

Marketing Manager | Færch Plast

 


EASYMX


 

 

EasyMX er en af de største motocross-shops i Skandinavien med over 30.000 unikke produkter i sortimentet og flere hundrede specielle kombinationer af tilbehør til næsten lige så mange produktkategorier. EasyMX består af en flok passionerede motocross-kørere der elsker deres sport. De siger selv "Vores liv begyndte først rigtigt, da vi første gang sad på en crosser og var på banen. Det er vores livsstil, og er også derfor vi har etableret EasyMX". Som på banen vil EasyMX være den bedste leverandør motocross-udstyr on- og offline og derfor bad de euroweb lave deres webshop.

For euroweb var opgaven i relation til EasyMX at bygge et CMS fra bunden. EasyMX havde strenge krav til deres løsning. Disse krav vedrørte dels brugervenligheden – da en bred vifte af ansatte skal anvende systemet var det nødvendigt, at systemet uden nogle særlige forudsætninger kunne anvendes af disse forskellige fagligheder –  hurtighed og datahåndteringsevne, da EasyMX er meget visuelle i deres marketingindsats og da deres produktportefølje er yderst omfattende. Endvidere skulle systemet kunne integreres til EasyMX's øvrige it-løsninger, hvor Navision-integrationen var af afgørende betydning. Opgaven var stor og gav ikke blot euroweb vigtige erfaringer men også til tider frustrationer. Opgaven er løst og fungerer p.t. på det finske, svenske og danske marked i tre sprogversioneringer og yderligere sprogversioneringer er planlagt.  

 

 

 

IMØDEKOMMENHED OG HØJ GRAD AF PROFESSIONALISME

Hos EasyMX har vi haft andre it-leverandører. Forskellen på dem vi tidligere har arbejdet med, og euroweb er den høje grad af professionalisme, krydret med en følelse af at vores behov og ønsker hele tiden bliver tilgodeset og taget alvorligt. Vi har ikke på noget tidspunkt set nej-hatten på folkene hos euroweb. Har vi et ønske eller en udfordring, er euroweb altid klar med en løsning. Endvidere er den løsning, vi har fået fra euroweb uden tvivl det mest brugervenlige system, jeg og mine folk har arbejdet med. Slutteligt er systemet yderst fleksibelt, med integrationsmuligheder til de andre it-løsninger vi benytter os af - eksempelvis Navision.

Anders Green

CEO | EasyMX


KASMAR GROUP


 

 

Kasmar Group er en grossist af high-end produkter til motorsport industrien. Med base i Danmark distribueres stærke brands og produkter til hundredvis af motorsportforhandlere i Norden. Kasmar Groups mål er at levere de bedste produkter til konkurrencedygtige priser til motocross-forhandlere i hele Norden. Kasmar Group har historisk oplevet store udfordringer med deres CMS. Det specielle ved virksomheden, i forhold til de kunder euroweb hidtil har hjulpet, er, at Kasmar Groups udfordring ikke bare består af mindre problemer. Kasmar Group har en webløsningen, som stort set er kollapset.

Kasmar Group skal dels have en B2B webshop til deres forhandlere og løsningen skal kunne håndtere en enorm datamængde samt indeholde en unik og yderst kompleks ”Parts Finder” – en feature som aldrig kom til at virke optimalt i det gamle shopsystem. Systemet som ønskes udviklet skal være fleksibelt samt være i stand til at håndtere divergerende behov og ønsker fra forskellige interessenter, og sidst men ikke mindst var der fra Kasmar Group store krav til løsningens performance qua den store datamængde. Hos euroweb fik vi relativt hurtigt overblik over opgaven og gik i gang. I dag har Kasmar Group en shop, som de og deres forhandlere er meget tilfredse med, og som performer optimalt på alle kritisk succesparametre.

 

 

FLEKSIBILITET OG INDSIGT

I relation til Kasmar Groups udfordringer har vi i euroweb fundet den perfekte samarbejdspartner. Ikke alene udviser folkene hos euroweb en helt særlig velvilje og fleksibilitet i forhold til opgaven. Hos euroweb er jeg også hele tiden gennem samarbejdet blevet bestyrket i min opfattelse af, at de er folk med de helt rigtige kompetencer både inden for programmering såvel som inden for business intelligence og online handel generelt. Hos euroweb har Kasmar Group fundet kompetent og indsigtsfuld sparring i relation til alle aspekter af vores virksomheds online tilstedeværelse. Euroweb bidrager kontinuerligt med input som hjælper med at flytte grænserne for vores forretningsmodel, og jeg har gennem den løbende dialog med euroweb opdaget nye aspekter ved Kasmar Groups forretningsmodel, som kan optimeres. Jeg er overordenlig tilfreds med samarbejdet med euroweb. 

Kasper Leth Christensen

CEO | Kasmar Group

 

 


Hydra-Comp 


 

Hos Hydra-Comp produceres specialfremstillede slanger, cylindre, pumper og motorer primært til b-t-b kunder i Skandinavien og Tyskland. Hydra Comp A/S har stor erfaring med udvikling, konstruktion, design og produktion af hydrauliske cylindre og producerer primært specialbyggede hydrauliske cylinderprodukter og tilbehør til mange forskellige brancher.

Denne form for produktion kræver stor fleksibilitet ikke blot i produktionen, men stiller også specielle krav til salg og distribution af Hydra-Comp's produkter. Euroweb har leveret en løsning til Hydra-Comp, der udover at tage højde for de specielle krav i relation til Hydra-Comp's produktionsform også tilgodeser behovet for salg og fragt til det meste af Nordeuropa.

 

 

 

HOS EUROWEB FANDT JEG, DET JEG SØGTE

Vi havde gennem længere tid haft udfordringer med vores CMS og vores tidligere it-leverandør. Vores shop og hjemmeside var svære at redigere i og arbejde med. Endvidere har vi et relativt komplekst sortiment og lagerbeholdning – dette har betydet, at vi historisk har haft udfordinger i relation til at få vores webshop til at fungere optimalt. Efter beslutningen om at skifte it-leverandør blev truffet og euroweb blev valgt, har vi, trods udfordringer nuvel, oplevet en stor grad af velvilje, dialog og generel lyst til at løfte opgaven hos euroweb. Jeg kan anbefale euroweb som it-leverandør.

 

Jørgen Jacobsen

Direktør | Hydra-Comp

 


XPRESSEN


 

 

Xpressen løser alle former for kurérkørsel og alle former for distribution over hele Danmark og har således brug for dels at markedsføre og brande sig over for BtB-kunder med kurérbehov i Danmark. Opgaven i relation til denne case var for euroweb i første omgang at kopiere samt redesigne Xpressens tidligere website m.h.p. at få Xpressens tidligere website overført til eurowebs CMS.

Efter redesignet var godkendt og konverteringen implementeret har Xpressen imidlertid også haft nye og spændende opgaver, som euroweb har bistået med udviklingen af it-løsninger til – herunder udviklingen af fleet- og workforce management-systemer.  

 

 

 

ALTID EN LØSNING KLAR

Hos Xpressen har vi haft en del forskellige opgaver, vi ønskede løst i relation til vores it-systemer – herunder opbyggelse af nyt website, som vi selv let og hurtigt kan redigere i, og endvidere har vi haft et behov for fleet- og workforce management. Euroweb har i relation til vores ønsker kontinuerligt været yderst lydhøre og behjælpelige. Jeg har gennem tiden, i henhold til samarbejdet med euroweb, altid oplevet en generel professionalisme og proaktivitet samt behagelig tone og venlig behandling. Jeg kan kun anbefale euroweb, som it-samarbejdspartner.  

 

Torben Egholm Jørgensen

Direktør | Xpressen

 


FLEURET PHOTO


 

 

Fleuret Photo er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Miriam Fleuret. Fleuret Photos speciale er fotografier af børn og gravide kvinder. Når Miriam fotograferer søger hun det uiscenesatte, tilfældige og uforudsete. For Miriam defineres det gode billede ofte ved, som hun selv siger, "at barnet ikke nødvendigvis interagerer direkte med kameraet eller smiler stort på komando. Det eftertænksomme, undrende, legende eller drømmende udtryk, kan ofte være meget mere sigende og fange barnets personlighed på billedet".

For euroweb var opgaven dels at skabe et grafisk udtryk – i form af logo, farver, font og billeder – der skaber associationer til Miriams tilgang til fotografiet samt signalerer hvilken målgruppe Miriam henvender sig til. Endvidere skulle Miriams hjemmeside være let og hurtig at redigere i. Miriam og euroweb fik hurtigt etableret et grafisk udtryk og kort efter briefet var hjemmesiden klar til brug.

 

 

 

FREMRAGENDE FORSTÅELSE FOR OPGAVEN

Gennem de sidste par år har jeg gået og overvejet, hvorvidt jeg skulle springe ud i livet som selvstændig fotograf, eller hvorvidt jeg skal fortsætte med med mit fuldtidsarbejde og anvende min fritid på fotografiet. Jeg er nået til den konklusion, at jeg ikke er villig til at dedikere mig 100% på fotografiet endnu. Derfor har jeg valgt at starte med at opbygge en tilstedeværelse online og langsomt bygge kendskabet til min forretning op her. Når der er et tilpas kendskab til min forretning og en passende mængde kunder tager jeg springet. I relation til opbyggelsen af min hjemmeside har euroweb hurtigt og med enkelte greb dels skabt en visuel identitet samt givet mig en brugervenlig og intuitiv platform hvor jeg selv kan redigere og udgive billeder og tekster samt udbrede kendskabet til Fleuret Photo. Jeg synes samarbejdet med euroweb har fungeret perfekt, og er endvidere positivt overrasket over eurowebs hurtige og korrekte forståelse for mine behov samt deres evne til at omsætte mine ønsker til en konkret løsning.

Miriam Ramsing Fleuret

Indehaver | Fleuret Photo